Sikringsløsninger

 

Vi sikrer dine værdier

Hos OutScale har vi 4 primære fokus under kategorien “sikkerhedsløsninger”. Det har vi fordi, det giver os muligheden for at være absolut specialister på disse områder og dermed give dig den helt rette rådgivning og løsninger på området.

Nedenfor kan du læse om nogle af de muligheder vi tilbyder vedrørende sikkerhedsløsninger med Alarm, videoovervågning, adgangskontrol og tågesikring. Områderne er særligt udvalgt, fordi vores erfaring siger at du med netop disse eller en kombination af dem, får en sikkerhedsløsning, som kan dække alle behov og ønsker.

Alarm (AIA)

Vi er specialister i alarmsystemer, der beskytter dig og din virksomhed. Vi har specialiseret os i at lave komplekse anlæg, som forener mange sikringsløsninger i en samlet løsning. For os er det vigtigt at afdække alle dine behov, og levere en skræddersyet løsning, som er nem at bruge. Vi leverer alarmsystemer i alle størrelser, og i alle sikringsklasser.

For os er det vigtigt at et alarmsystem er modulopbygget og dermed fleksibelt, hvilket giver mulighed for at udbygge anlægget med fx adgangskontrol, videoovervågning osv. i en løsning hvor det hele snakker sammen.

 

Videoovervågning

Videoovervågning, CCTV, TVO eller bare tv-overvågning, der er mange navne der beskriver det overordnede samme præncip og det er mere og mere anvendt rundt om på ikke bare danske virksomheder, men også i forbindelse med private hjem.

Vi har stor erfaring med videoovervågningsanlæg, både store og små. Vi sætter store krav til både brugervenlighed og funktionalitet, hvilket vores videoovervågningsløsninger bærer præg af. Vi har specialiseret os i at lave integrerbare anlæg, så det er muligt tilføje videoanalyse som fx. nummerpladegenkendelse, ansigtsgenkendelse og heatmapping, eller andre integrerede løsninger, enten fra start, eller som udvidelse til systemet efterfølgende.

Vi benytter os blandt andet af Milestones Xprotect løsning som VMS (Video Management System). Systemet er baseret på et åben platform-approach som giver os uendeligt mange muligheder for at levere en skræddersyet løsning til netop dine behov.

 

Adgangskontrol (ADK)

Med et adgangskontrolsystem kan du nemt administrere adgangsrettigheder for alle dine medarbejdere, kunder eller leverandører. Modsat en traditionel fysisk nøgleløsning, er et adgangskontrolsystem meget fleksibelt, og samtidigt meget nemt at administrere. Vi kan levere mange forskellige adgangskontrolløsninger, både simple løsninger hvor der blot ønskes en nemmere administration, men også store komplekse løsninger med antipassback, sluser, adgangsringe eller adgang via nummerpladeregistrering.

Fælles for alle vores adgangskontrolløsninger er at de er meget driftstabile og yderst fleksible, så vi kan lave en skræddersyet løsning, som holder mange år frem i tiden

 

Eventsikring

Udover de traditionelle sikringsområder som TV-overvågning, adgangskontrol og tyverialarmer, står vi også løbende for dele af sikkerhedsløsningerne hos en række udvalgte samarbejdspartnere i eventbranchen.

En af disse er Vorbasse Grundejerforening, der hvert år står bag det store Vorbasse Marked, der inviterer til kræmmermarked og fest i den lille by Vorbasse, syd for Billund.

Tågesikring

Tågesikring er en meget effektiv måde at sikre dine værdier på. En eller flere tågekanoner kobles sammen med jeres alarmsystem, og ved indbrud udløses tågekanonerne, som i løbet af få sekunder fylder lokalet med en tæt tåge. Tågen gør det stort set umuligt at se noget i lokalet, og supplerer man med et stroboskop og en kraftig sirene, er det umuligt at orientere sig.

Tågesikring er et utrolig effektivt middel, som sikrer dine værdier, når tyven er kommet ind. Tågesikringen fungerer altså som et af de inderste sikkerhedslag i din samlede sikringsløsning, og gør det effektivt, da det stort set umuligt for en tyv at stjæle noget når rummet er fyldt med tåge. Væsken som tågen genereres af er testet af Teknologisk institut og er uskadelig, for mennesker, dyr elektronik, inventar osv.